Historisk har naturen bevæget sig fra at være en altomfattende og ofte uforudsigelig kraft til i stigende grad at blive indlejret i systemer for planlægning, produktion og forvaltning.

I dag beskrives denne udvikling ofte som en ny geologisk og kulturel epoke, hvor menneskelig aktivitet spiller en central rolle i naturens forandring – Den antropocæne æra. Samtidig er naturen ikke kun en ydre ramme, men også et levende grundlag, der former vores selvforståelse, kultur og samfundsformer.

Post Nature er et tværfagligt kunst- og vidensprojekt, der er skabt i samarbejde med Aalborg Universitet og Nationalpark Thy. Projektet undersøger, hvordan forandringer i naturen kan afspejle sig på de måder vi forstå os selv på og tager udgangspunkt i erkendelsen af, at naturen ikke forsvinder, men forandres.

Post Nature arbejder med disse perspektiver gennem kunstneriske udstillinger, der skildrer hvordan forandringerne kan påvirke vores forestillinger om fremtidens livsformer, og hvilke spørgsmål og oplevelser, der kan opstå i mødet med en natur, der ikke længere svarer den vi føler, vi kender.

Kunstnerne bag projektet, Phuc Van Dang, Cody Lukas, Nils Bourdon og Lasse Fischer har arbejdet på tværs af deres respektive kunstneriske genrer for at skabe værker, der sanseliggør disse  abstrakte og teoretiske udfordringer. Udstillingen indeholder dermed fotokunst, videoværker, lydkunst, poesi, skulpturer og robotter i en samlet udstilling, der konfronterer publikummer med nye måder at forstå naturen på og deres egen rolle i dens forandring.

Post Nature er støttet af Hoffmann og Husmans Fond.

For første gang nogensinde skal Ole Bo Jensen og Mads Holms værker vises sammen i en fælles udstilling i Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm. Udstillingen vil fokusere på nogle særligt udvalgte værker, som de to fotografer har skabt i samvær med hinanden. Dette har ofte været på kunstnerrejser, de har foretaget sammen med henblik på at fotografere og skabe nye værker.

Ole var gennem hele sin kunstneriske karriere optaget af at skildre verden og livet, som han oplevede det. Hans valg af motiver var i høj grad motiveret af en indignation over social og økonomisk ulighed, lokalt såvel som globalt. Selvom Ole og Mads var fotografisk tiltrukket af de samme steder på jorden, er det særligt de samfundsorienterede og sociale aspekter af deres arbejder, som binder dem sammen.

Værkerne i udstillingen fokuserer på far og søns tætte familiære og kunstneriske relation. De udstillede billeder er optaget de samme steder inden for samme korte tidsrum. Det er første gang, at deres værker skal udstilles i Hanstholm—et særligt relevant sted, da det er her, Ole voksede op i 1970’erne. Bogen Ole Bo Jensen og Oles værker vil være til salg i udstillingen, og al overskuddet fra salget vil gå ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

www.madsholm.com
www.instagram.com/madsholmmads
www.instagram.com/olebojensenestate

Udstillingen er lavet støtte fra Politiken-Fonden.

Disse fem anerkendte kunstnere står sammen om at give en ekstraordinær oplevelse tilbage til Hanstholm.

Udstillingen fungerer samtidigt som en hyldest til de legendariske Nordatlantiske Nætter i 1980’erne – de vilde, visionære fester på kanten af havet, hvor kunst, kultur og fisk gik hånd i hånd. Dengang blev Hanstholm forvandlet til et kulturelt epicenter, hvor poeter, musikere, kokke og kunstnere fra hele Nordatlanten mødtes i et fællesskab båret af havets rytme og det norrøne bånd.

Nu – 40 år senere – genopstår ånden. På Fyret vækkes minderne til live gennem værker, fortællinger og anekdoter, der både kaster lys over fortiden og peger fremad. Det bliver en sanselig og tankevækkende rejse ind i det nordatlantiske sindelag, hvor fisken – som livsgrundlag, symbol og fortælling – står i centrum.

”Festen for fiskene” kan opleves fra juni til august – og hver dag i skolernes sommerferie – fra 10:00 til 16:00.

Løbende arrangementer og events vil bringe festen til live – med musik, mad, fortællinger og kunstneriske overraskelser inspireret af de oprindelige Nordatlantiske Nætter.

“Festen for fiskene” er altså mere end en udstilling – det er en levende fortælling om fællesskab, kunst og overlevelse i udkanten. Det er også en hyldest til ildsjælen Thorkild Jacobsen, der i sin tid skabte de oprindelige fester, og til alle dem, der dengang – og nu – tror på, at kunsten har en plads, også dér hvor vinden river, og hvor hverdagen kræver sit.

Forårsudstilling på Det Nordatlantiske Fyr!
Vi åbner sæsonen med en farveeksplosion fra den surrealistiske kunstner Alexei Svetlov – hvor bygninger svæver, sporvogne danser, og fantasien får frit løb.

Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm åbner dørene til en forunderlig og tankevækkende forårsudstilling med den internationalt anerkendte kunstner Alexei Svetlov – en surrealist med sans for det poetiske og det paradoksale.

Født i Sankt Petersborg i 1964 og i dag bosiddende i Skåne, Sverige, har Svetlov en livshistorie og kunstnerisk rejse, der afspejler både dyb følsomhed og en ukuelig skaberkraft. Allerede som femårig blev han optaget på den prestigefyldte kunstskole ved Eremitagemuseet, og siden har han udviklet en unik stil, der balancerer mellem det futuristiske og det drømmende.

Svetlovs værker inviterer beskueren ind i en imaginær verden, hvor tunge bygninger svæver frit i luften, båret af tynde wirer, balloner eller ren fantasi. Sporvogne, jernbaner og etageejendomme optræder i uventede konstellationer, og velkendte byelementer får nyt liv i hans surrealistiske univers. Det er en kunst, der leger med perspektiver og kontraster, og som samtidig rummer en dyb menneskelig resonans.

Som døv kunstner har Svetlov udviklet et visuelt sprog, der taler direkte til sanserne. Hans værker er ikke blot billeder – de er fortællinger, følelser og fragmenter af en verden, hvor det irrationelle bliver muligt.

Anne Kristine, 22 år og oprindeligt fra Hanstholm, har slået rødder i Klitmøller, hvor hun arbejder fuldtid med på sin kunstudstilling: “Jeg er sårbar.”

Udstillingen er en ærlig og sanselig undersøgelse af sårbarhed som et grundvilkår i det moderne menneskeliv. I en verden præget af fart, perfektion og kontrol, inviterer Anne Kristine publikum ind i et rum, hvor der er plads til at mærke efter – et sted, hvor skrøbelighed og styrke, ensomhed og håb kan eksistere side om side.

Med værker i maleri, fotografi, tekstil og keramik udforsker hun, hvordan sårbarhed både kan være dybt personlig og samtidig universel. Hun tror på, at kunst har sin største kraft, når den spejler os – når vi ser os selv og hinanden i den.

“Jeg er sårbar.” er ikke bare en udstilling. Det er en modig opfordring til at stå ved det menneskelige – åbent, ærligt og sammen.

Udstilling er støttet af Sparekassen Thy Fonden, IVÆRK – Ung Kult og Kulturelt Samråd i Thisted Kommune.

Der findes et øjeblik, hvor noget smuldrer, hvor det, der engang var bøjeligt—blødt, eftergivende—hærder og bliver til noget helt andet. En ruin er aldrig bare en ruin; den er et vidnesbyrd om bevægelse, om jord i forskydning, om erosionens langsomme arbejde. Det er dette terræn, Jane Hughes bevæger sig i. Landskaberne forskyder sig. Knoglerne træder frem. Fortiden forbliver ikke begravet.

Denne sommer præsenterer Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm Everything Soft Slowly Turrned to Bone, den første udstilling af Hughes’ værker i Danmark. Hendes malerier rummer det stille vidnesbyrd om forandring, om landskaber der opløses og gendannes, om erindringer der glider over i noget mindre håndgribeligt. Hun er en samler af spor: falmede fotografier, klippefragmenter, skeletrester af steder, der engang var hele.

Der er billeder – ruiner, havetæret klipper, mos der kryber over sten – men de falder aldrig helt til ro. De forskyder sig, udviskes, opløses i abstraktion for så at tage form igen. Hughes er optaget af det, der bliver hængende. De hellige kilder, de glemte skove, øerne der engang rummede hele civilisationer og nu kun bærer vægten af deres spøgelser. Hun drages af fossiler, af hvordan de dukker op uventet og vidner om, at noget engang eksisterede. De buede former, der går igen i hendes malerier, er hentet fra fossiler hun fandt på Aran-øerne – levn af forhistoriske væsener indlejret i klippe. De driver fra det ene maleri til det næste som ekkoer og omrids af erindringer.

Hughes arbejder med malingen, som en arkæolog arbejder med jorden – lag for lag, og blotlægger noget lige under overfladen. Hun sammensætter sine malerier som et puslespil, hvor halvdelen af brikkerne mangler, og bygger noget formfuldendt ud af fragmenter. Hun er optaget af dyb tid, af historiens enorme spænd før os, af de trosforestillinger og ritualer, der formede dem, der vandrede gennem disse landskaber længe før os.

Og alligevel føles hendes malerier ikke som relikvier. Der er bevægelse her, en puls under overfladen. Der er farver – ikke nostalgiens udvaskede toner, men noget rigere, noget insisterende. Hughes genskaber ikke fortiden; hun bevæger sig igennem den, opløser grænserne mellem erindring og geografi, mellem tilhørsforhold og afstand.

Om Kunstneren
Jane Hughes (f. 1984, Irland) bor og arbejder i Finland, men tilbragte over et årti i Berlin før det. Hun er maler, men hendes praksis breder sig også ud i tegning, skulptur og installation. Hun søger altid efter det, der bliver tilbage.

Hun har udstillet internationalt siden 2005, begyndende med en gruppeudstilling i Holland, mens hun stadig var studerende. Nylige soloudstillinger inkluderer We Gulp Dark Moons (Galleria Napa, Finland, 2024), These Fragments I Have Shored Against My Ruins (TM•Gallery, Helsinki, 2023), og Architecture of Emotions (Custom House Studios, Irland, 2018). Hendes værker har været vist i gruppeudstillinger på museer og gallerier i Irland, Tyskland, Sverige, Frankrig, Letland, Rusland og andre steder.

Hun har deltaget i residencies på steder med egne særlige historier: Tyrone Guthrie Centre (Co. Monaghan, Irland, 2022), Áras Éanna Arts Centre (Inis Oírr, Irland, 2021) og Stundars Museum (Finland, 2015). Hun har studeret ved Aalto Universitetet i Helsinki, UDK i Berlin og National College of Art & Design i Dublin.

Hendes malerier er repræsenteret i offentlige samlinger: den Irske Statssamling (Udenrigsministeriet), Finlands Nationalgalleri, Hospital District of Helsinki and Uusimaa og National Irish Visual Arts Library.

Hendes aktuelle arbejde er venligt støttet af Alfred Kordelin Fonden, Finland, i 2025.

Instagram: https://www.instagram.com/janehughes_artist/

Hjemmeside: https://janehughes.ie/

Udstillingen er støttet af Alfred Kordelins stiftelse.

Nogle af dem bliver langsomt opslugt af havet, medens andre ligger tilbage og de kan måske – med deres linjer, former og strukturer – indeholde en vis æstetisk kvalitet, som gør det muligt at forlige sig med dem. Bunkerne langs den jyske vestkyst – disse store betonkolosser – er mere end blot fysiske strukturer. De er symboler på en fortid, der stadig kaster sin skygge over os.

Ligesom mærker og ar på menneskekroppen er spor fra noget ubehageligt og smertefuldt, er disse ruiner i landskabet minder om en tid præget af frygt, lidelse og ødelæggelse. Selvom ar på kroppen efterhånden heles og bleges, så forsvinder de aldrig helt. Man kan måske godt alligevel opleve en vis æstetisk skønhed i arrenes former og farver. På samme måde kan man overveje om bunkerne også, som tiden er gået, kan ses med nye øjne.

I projektet med Atlantvold-ruinerne har fotograf Michael Abel – ved særligt at arbejde med motiverne i tåge eller ved at udviske dem i lys – reflekteret over denne mulighed.  Kan dette visuelle greb måske få ruinerne til at tale ind i både fortidens smerte og fremtidens håb?

Ar, mærker & spor er ikke blot en udstilling af fotografier; det er også en meditation over vores forbindelse til naturen og til hinanden. Det er en påmindelse om, at vores eksistens er dybt indlejret i et økosystem af liv og død og af forandring og bestandighed. Og i denne erkendelse opstår der måske en undren, en refleksion over vores rolle som medskabere af dette komplekse sammensurium af liv.

I forlængelse af udstillingen og i anledningen af 80-året for Danmarks befrielse samarbejder Det Nordatlantiske Fyr med Bunkermuseum Hanstholm om en række aktiviteter i udstillingsperioden, som skuer tilbage til Anden Verdenskrig:

2/5 Hanstholm Fyr kl 17.00 og 20.00

De Hvide Busser – vejen til frihed

Samtale og koncert v. Benjamin Koppel Ensemble

Jazz i absolut verdensklassse ved Det Nordatlantiske Fyr!

At sætte ord på kz-fangernes hverdag eller mangel på samme under 2. verdenskrig er en umulig opgave men kan man sætte toner på?

Den danske musiker Benjamin Koppel har komponeret et over timelangt værk fremført som et bud på at videreformidle en historie, der ikke må glemmes. På baggrund af interviews med overlevende fanger fra kz-lejrene er der trukket citater med ind i musikken. I alt fik Røde Kors reddet 20.000 kz-fanger ud af de nazistiske udryddelseslejre gennem ’De Hvide Busser’ redningsaktionen efter krigens afslutning.

Der er planlagt to visninger fredag d. 2. maj 2025: Kl. 17.00 og kl. 20.00. Dørene åbner en halv time før.

4/5 Bunkermuseum Hanstholm og Hanstholm Fyr kl. 19.00

Danmarks befrielse 80 år

Vi mødes på Bunkermuseet, hvor der fortælles om krigen og befrielsen, og Nordvestjysk Pigekor synger nogle sange. Efterfølgende går eller kører man til Hanstholm Fyr, hvor arrangementet fortsætter med sang og fortælling om befrielsesbudskabet. Der sælges øl, vand og kaffe

14/5 Hanstholm kl. 19.00-21.00 

Fortælling og vandring: Bunkere omkring Fyret 

v. Jens Andersen. 
Under 2. Verdenskrig blev mere end 450 betonbunkere bygget indenfor ”Hanstholm-Fæstningen”. De fleste af disse bunkere er i dag mere eller mindre skjult, men i området kan man få et godt indtryk af fæstningens opbygning. Vi skal bl.a. se to velbevarede bunkere med panserkupler, som normalt er låst af. Husk gummistøvler og lygte! Efter bunkerne er der mulighed for at se udstillingen af Michael Abels fotografier af bunkere i udstillingen ”Ar, mærker og spor” på fyret. Arrangeret i samarbejde med Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm.

Pris: Gratis. Mødested: P-pladsen ved Hanstholm Fyr.

23/5 Hanstholm kl. 19.00-21.00 

Fortælling og vandring: Bunkere omkring Fyret 

v. Jens Andersen. 
Under 2. Verdenskrig blev mere end 450 betonbunkere bygget indenfor ”Hanstholm-Fæstningen”. De fleste af disse bunkere er i dag mere eller mindre skjult, men i området kan man få et godt indtryk af fæstningens opbygning. Vi skal bl.a. se to velbevarede bunkere med panserkupler, som normalt er låst af. Husk gummistøvler og lygte! Efter bunkerne er der mulighed for at se udstillingen af Michael Abels fotografier af bunkere i udstillingen ”Ar, mærker og spor” på fyret. Arrangeret i samarbejde med Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm.

Pris: Gratis. Mødested: P-pladsen ved Hanstholm Fyr.  

28/5 Hanstholm Fyr kl. 19.00-21.00

Dagmar & de jødiske børn

Foredrag med Michael Riber Jørgensen, museumsinspektør ved Museum Thy og PhD i Historie, arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Under 2. Verdenskrig måtte jøder over det meste af Europa flygte fra nazisternes forfølgelse. For en gruppe børn førte flugten dem over Danmark og Thy. Redaktørfruen Dagmar Lustrup kom til at spille en vigtig rolle i denne sammenhæng. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på både hende og børnene – og skabte venskaber for livet.

Thypendium (Thy-stipendium) er et stipendium, der blev grundlagt i 2020 af Solvej Boltz og Kai Cassuben. Det er et ugelangt ophold for kunstnere i Solvejs hus i Sdr. Vorupør. Kunstnerne bliver bedt om at udtrykke deres syn på Thy.

Resultatet er en række forskellige værker, som giver et ganske særligt og hverdagsagtigt blik på vores lokalområde. Værkerne har tidligere været udstillet i bl.a. Kyoto med hjælp fra Goethe-Instituttet og i Hamborg.

Tanja Bächlein er fotograf og filminstruktør. Hun studerede fotografi ved HFBK Hamburg. I sit fotografiske arbejde beskæftiger hun sig primært med arkitektur og natur. Hun har også studeret og arbejdet i Reykjavik, Island. Hendes fotos er blevet vist på solo- og gruppeudstillinger i Hamborg og Berlin. Hun har arbejdet som freelance grafisk designer og freelance fotograf. Sammen med Arne Bunk realiserer hun kortfilm og arbejder som kunstformidler.

Arne Bunk er billedkunstner, der studerede ved HFBK Hamburg og Kunstakademiet i Wien med Harun Farocki. Hans kortfilm kan ses på kunstudstillinger og internationale festivaler (f.eks. New York, Madrid, Paris, Wien, Seoul). Arne Bunk har organiseret udstillings- og konferenceserier og er medredaktør af antologien LayeringDiverCity. City and Identity in Artistic Research. Han studerede kunstteori med Sabeth Buchmann og Hanne Loreck. Mellem 2006 og 2022 arbejdede han som kunstnerisk filmformidler for KurzFilm-Schule Hamburg.

bunk&bächlein (december 2021)
Samarbejdet om kunstprojekter begyndte med kortessayfilmen “Eure Orte. Skizzen zur deutschen Kolonialarchitektur in Namibia” (15 Min. D2014). I 2019 præsenterede de deres filmportrætserie “I have nothing to offer” som en videoinstallation på Kortfilmfestivalen i Hamborg. De arbejder i øjeblikket på filmprojektet “Das Wissen der Welt” om det Tyske Litteraturarkiv i Marbach. I 2018 grundlagde de foreningen “bild+begegnung“, som realiserer film- og fotoprojekter med børn og unge inden for kunstnerisk forskning.

Claudia Eschborn (september 2022) er fotograf og autodidakt bogbinder, født i Mainz, og har boet og arbejdet i Hamborg siden 2004. I sit fotografiske arbejde beskæftiger Claudia Eschborn sig med rejser som en søgen, sporene der følges, og opdagelsen af steder. Hun er grundlæggeren af 2404editions og har selvudgivet sit arbejde under dette navn siden 2016. Claudia Eschborn designer og producerer håndlavede kunstnerbøger i små oplag i sit lille værksted i atelierhaus 23 i Hamburg Wilhelmsburg.

Alle publikationer er baseret på fotografiske værker, der får deres form i omhyggeligt producerede bøger, løse printsamlinger eller kunsttryk.

Jürgen Noltensmeier (oktober 2022) er forfatter, musiker og maler. Han studerede ved FH für Gestaltung i Hamborg og ved Glasgow School of Art. Han bor i Leipzig og Schwalenberg. Hans værker er blevet vist på solo- og gruppeudstillinger i Tyskland og Skotland.

Kai Cassuben (november 2022) er kunstner, scenograf, udstillingsskaber og arkitekt. Han bor i Hamborg, hvor han studerede ved HFBK Hamburg fra 1992 til 1999. Han er redaktør af „synokrym“, et kunsttidsskrift, hvis 69. udgave blev udgivet i august, grundlægger af „Institut für Erhabenheit und Prägung“ og medlem af [sic!] shopping item collective. Hans værker er blevet vist på solo- og gruppeudstillinger i Hamborg, Berlin og Kyoto, Japan. Siden 2015 har han besøgt Thy flere gange om året.

ARTIST TALK med instruktør Pernille Kjær og producer Martina Scarpellli kl. 15.00.

FORÅR er en kunstudstilling af den unge animationskunstner Pernille Kjær, der inkluderer den animerede kortfilm FORÅR samt 15-20 indrammede print og 10-15 indrammede skitser. Udstillingen hylder de uudtalte værdier og skønheden ved livet på landet i Danmark. Gennem animation og traditionelle kunstformer formidler FORÅR en poetisk og visuelt slående fortælling om dansk folklore og naturens skønhed på en innovativ måde. Kjærs dedikerede animationsstil og dygtige
håndværk sikrer en æstetisk oplevelse af høj kvalitet.

Kortfilmen varer 10 minutter.

Udstillingen vises i samarbejde med kunstnerforeningen PLASTIC Collective fra Viborg, som en del af pilotprojektet Cinematic Bliss. Projektet har til formål at udvikle og konsolidere en ny, dansk udstillingsplatform for narrative og eksperimentelle animerede kortfilm og er støttet af Region Midtjyllands Kulturudviklingspulje og Ny Carlsberg Fondet.

 I et gammelt bondehus bondegård tilbereder en kvinde et lille måltid: kiks og æbleskiver på en tallerken. Det er skik at formilde husnissen med madgaver. Kvinden venter et stykke tid i håb om måske at få et glimt af den illusoriske ånd, men uden held. I løbet af natten, mens spøgelser bevæger sig gennem det gamle knirkende hus og flimrende lys fra en døende ild får skyggerne til at dirre, sniger nissen sig ind i kvindens drøm. Ved daggry smelter han dog bort igen, men noget har ændret sig; vinteren har endelig løsnet sit grebet om verden. 

Filmen foregår på en halvø i den vestlige del af Limfjorden. Den fremhæver skønheden og magien i disse områder, pakket ind i gamle historier og minder fra naturen og arkitekturer, der kendetegner dem. Her kan man på anden vis værdsætte de små ting. I manglen på distraktion kan man fordybe og knytte sig til stedet, naturen, tiden og til sidst til det, vi synes at have glemt: os selv. Pernille Kjær gør stemningsfuldt brug af de danske rammer og en dedikeret animationsstil og leverer et smukt og på en eller anden måde velkendt poetisk folkeeventyr, der klæber til øjnene og nærer vores sjæl. 

Med sin betagende æstetik og unikke animationsstil fremhæver FORÅR traditionerne, den en meditativ skønhed og poetiske aspekter af livet i Nord- og Vestjylland. Det er en animeret manifestation af den lokale folklore, og det er første gang, at en animationskunstner forsøger at pege på den folkloriske spiritualitet i disse regioner. Det synes vi er et stærkt budskab, som kan give genklang hos folk, der bor i lignende områder. 

I 2020 købte jeg et lille hus på en halvø i den vestlige del af Limfjord. Jeg blev forelsket i de barske, vindomsuste landskaber og de små samfund, der gemmer sig bag klitterne. Dette inspirerede mig til at skabe dette filmiske digt om den unikke atmosfære i dette område. Filmen byder på en tragisk kærlighedshistorie mellem et menneske og naturens utæmmelige kraft. Stilen er detaljeret og meditativ, hvilket afspejler tempoet i livet på halvøen. Naturen spiller en central rolle i filmen, den former landskabet og kommenterer på handlingen. 

– Pernille Kjær

(t)here udfolder sig som en hybrid-udstilling inden for forskellige formater: skulpturelle installationer, video, lyd, og performative deltagende handlinger. Værkerne befolker afstanden mellem sprog og mening, med fascination og nysgerrighed, og opstår af at lytte efter de næsten ubemærkede gestusser, efter det, der forbliver uudtalt. Ved at flette kunst sammen med neurologi, taleterapi, stemmestudier og levede erfaringer åbner værkerne op for lytte- og udtryksmåder der glider mellem forskellige former for sprog – verbale og nonverbale. De forbinder sig med de sprogregistre, der manifesterer sig gennem rytmer, lyde, former, vibrationer og bevægelser.

Lydværkerne er skabt I samarbejde med komponisten Domenico Mannelli og skuespilleren Gaia Mencagli. 

I forbindelse med udstillingen vil Elsa invitere de besøgende til at udføre nogle performative deltagende handlinger i selve udstillingsrummet. Handlingerne undersøger det område, hvor man overgår fra rationel og verbal erfaring til udforskning af rummet i kroppen og sproget, i en langsom og udvidet tid, hvor Elsa, sammen med de besøgende, oplever typer af kropsliggjort viden (embodied knowledge). Handlingerne skaber åbninger til at opleve flere måder at lytte og udtrykke sig på, i afstanden mellem lyd, gestus og mening, og, i det, undersøge forskellige måder at være til stede med hinanden på, igennem de kunstnerisk performative redskaber. Handlingerne er inspireret af taleterapi, stemmetræning, somatisk praksis og levede erfaringer.

Bio

Elsa Mencagli Andersen er en dansk/italiensk tværfaglig kunstner, der har en BA fra Aarhus Arkitektskole og en MFA i Performing Arts fra Iceland University of the Arts. Hun tænker og skaber på tværs af formater, og spænder mellem installation, video og performance. Hendes værker opstår i forsøget på at afsløre hvad der ofte forbliver ubemærket, gennem opmærksom lytning og afstemning af både kroppen og det givne miljø. Hun skaber kunst der henvender sig til den sansende krop, med en interesse i hvordan mødet mellem materialer, steder, mennesker og kroppe kan skabe situationer der får publikum til at genopdage det kendte. 

I hendes kunstneriske arbejde er hun interesseret i at foreslå en intim og empatisk måde at forholde sig både til sig selv og til hinanden på.

Elsa har præsenteret sit arbejde internationalt i Italien, USA, Tyskland, Island, Portugal, Frankrig og Luxembourg. Mellem 2022 og 2024 har hendes kunstneriske forskningsprojekt udfoldet sig med støtte fra den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Statens Kunstfond. 

Elsa er medstifter af Celestial Bodies (aktiv siden 2019), en kunstnerisk platform som er dedikeret til at udforske betydninger og praksisser inden for solidaritet, omsorg, empati og beundring. Hun er også medstifter af den kunstneriske forening Ker (aktiv siden 2022), som arbejder for at fremme kunst, der opstår i dialog med landlige kontekster, med jorden, landbruget, økologien og fællesskabet som sin kerne.

Instagram: https://www.instagram.com/elsa_mencagli_andersen/

Hjemmeside: https://www.elsamencagli.com/