Besøg Hanstholm Fyr

Vi skaber liv og oplevelser i de historiske bygninger, der udgør Hanstholm Fyr.

Åbningstider og entré:

Fyrtårnet:

Alle dage fra 8.00 til solnedgang
Entré: Voksne 20 kr., børn 10 kr. Betales i tårnet.

Turistinformationen:

Mandag-fredag 10-16
Lørdag og søndag 11-14
Fri entré.

Fra 6. august til 19. september:
Mandag-fredag 11-16
Lørdag og søndag 11-14
Fri entré.

Udstillingsrum:

De skiftende udstillinger kan have varierende åbningstider.
Nogle udstillinger vil være gratis.
Ved andre udstillinger opkræves der entré.
Klik her og læs om den aktuelle udstilling og for at få et overblik over alt, hvad der sker på fyret.

Fyrets beboere

I fyrets lejligheder og værksteder kan kunstnere og fagfolk, som søger fordybelse, bo og arbejde i kortere perioder. Nogle af dem viser gerne, hvad de arbejder med, andre har brug for at være i fred. Vær blot nysgerrig, men respekter vores beboere.

Kontakt

Hans Stokholm Kjer, Daglig leder
Mobil: 28 14 84 03
E-mail: hanstholm@gangi.dk

Lotte Madsen, servicemedarbejder
Mobil: 2144 2870
E-mail: lottemadsen56@hotmail.com

Øvrige oplysninger:
Cvr.nr. 37603295
Kontonummer: 9083-0003164691
Mobile Pay: 93250

Klik herfor at finde kontaktoplysninger på alle de parter, som bruger og arbejder med fyret.

Hanstholm Fyrs historie

Fyret blev opført i 1843 og var dengang verdens kraftigste.
Fra toppen af fyret, der med sine 65 m over havet også er Danmarks højest beliggende, er der en fantastisk udsigt over byen, Vesterhavet og havnen.

Hanstholm fyr er opført 1843 og er det første fyr på Jyllands vestkyst. Det er også det første fyr som fra starten havde monteret et linseapparat til forstærkning af lyset. Det første fyr med linseapparat er Kronborg fyr, som fik et sådant monteret blot et år før Hanstholm fyr blev opført. Som ved Kronborg var det første linseapparat på Hanstholm fyr en af de tidlige Fresnel linser. Det havde udover 12 roterende linsefag, hver med 700 mm brændvidde, også 180 fastmonterede spejle i 5 rækker over og tre rækker under linsetromlen. Senere konstruerede Fresnel linser af den type, som anvendes i dag hvor spejlene er ændret til prismeringe.

Et linseapparat af denne moderne type fik Hanstholm fyr i 1889 hvor tårnet blev forhøjet og der i den nye lanterne blev monteret et linseapparat af 1. orden med elektrisk kulbuelampe. Det var efter denne ændring det på den tid kraftigste fyr i verden.

Inden det nye linseapparat kom i drift skulle det og alle tilhørende maskiner med på den store Nordiske udstilling i København i 1888. Der blev til lejligheden bygget et tårn af kridtsten. Desværre nåede linseapparatet, som var bestilt hos et firma i Paris, ikke frem til tiden. Til sidst måtte man tænde udstillingsfyret uden linseapparat.

Det kraftige lys buelampen frembragte viste sig dog ikke helt perfekt i tåget og diset vejr, hvilket gjorde man fx ved opførelsen af Rubjerg Knude fyr valgte en løsning med gasbrænder i stedet for den oprindeligt påtænkte kulbuelampe.
Kulbuelampen blev anvendt frem til 1924 hvor den erstattedes af en glødelampe.

Fyret er opført af en i de år meget kendt og agtet københavnsk entreprenør ved navn G. N. Sibbern og en arkitekt ved navn Holgreen. Sibbern var på en gang “Muurmester, Borgerrepræsentant og Capitain” og stod bla. for opførelsen af Thorvaldsens Museum.

Det gik dog ikke helt så godt med Hanstholm fyr. Kort tid efter lanternen var monteret indløb der rapporter fra fyrmester Wørmer om, at tårnet ikke så ud til at kunne bære lanternen.

Det gav anledning til oprettelse af en kommission, der efter en inspektion i november 1842 indberettede, at tårnet murværk var for svagt, og at tårnet top ikke passede overens med tegningerne, hvorfor lanternen ikke kunne fastgøres ordentligt.

Sibbern gav ændringsønsker fremsat af arkitekt Holgrenn skylden for miseren, og fastholdt at murværket var godt nok. Han ville dog godt indrømme en mulig misforståelse af kontraktens ordlyd omkring murtykkelse på øverste, mellemste og nederste del. “Nederste del” havde Sibbern opfattet som tårnet fundament under jordoverfladen.

Kammeradvokaten fik forelagt sagen og konkluderede at kontraktens ordlyd var uklar og at en proces derfor ikke burde indledes mod Sibbern.
Sådan står sagerne indtil foråret 1843 hvor Sibbern pludselig tilbyder at rive hele det opførte tårn ned og opføre et nyt for egen regning og efter de “korrekte” fortolkninger af kontrakten.

Straks herefter bliver arbejdet påbegyndt, denne gang ledet af myndighedernes egen mand, en arkitekt ved navn Jakobsen, og det står færdigt i december samme år.

Med Sibbern til at betale gildet, har myndighederne dog ladet opføre et helt andet og dyrere fyr end originaltegningerne viste. Selvom Sibbern lader alle sagens akter komme til offentlighedens kendskab via en trykt redegørelse, opnår han kun eftertidens indrømmelse af, at han nok er blevet uretfærdigt behandlet.

Fyret ligger sammen med byen, det har navn efter, på Jyllands nordvestkyst.