Guidede ture
Lad fyret komme helt ind under huden
Vi tilbyder guidede ture
På Hanstholm Fyr kan du mærke historiens vingesus fra første gang, du læner hovedet bagud for at kigge op på tårnkronen. Stedet er fyldt med små fortællinger om fyrets egen tilblivelse og er samtidig en vigtig brik I den store Danmarkshistorie om søfart og verdenskrige.
Fyret har et lille korps af frivillige guides, som kender de spændende anekdoter og de komplicerede fakta. Guidede ture kan bookes for små og større grupper ved henvendelse til den daglige leder. Betaling for en guidet tur går ubeskåret til Fyrets drift.
Den korte version
Turen starter ved fyrmasten og går videre rundt igennem Fyrgården, ind I Maskinhallen og ned I fyrhaven for til sidst at slutte oppe I tårnet med udsigt over hav og nationalpark. Undervejs fortæller guiden Fyrets fantastiske fortælling og viser de små detaljer, man måske ikke selv lægger mærke til.
Varighed: ca. 1 time
Den lange version
Turen går først rundt om holmknuden med udsigt over nationalparken og tid til bare at nyde naturen, mens man går. Undervejs fortæller guiden om fauna, flora og kultur afhængig af deltagerne. Gåturen afsluttes ved fyrkomplekset, hvor guiden viser rundt og fortæller den fantiske fortælling om stedet og dets historie. Til sidst kan man vælge at runde oplevelsen af med en tur op I tårnet.
Varighed: ca. 2 timer (ikke for gangbesværede)
Steve Messams Watched #3
Den kunstinteresserede version
Turen går rundt I den til enhver tid aktuelle udstilling I fyrkomplekset. Undervejs fortæller guiden om den udstillede kunst, om kunstnerens virke , om kunstprogrammet Hanstholm Art Space og om de bagvedliggende ideer med at skabe et kunststed helt ude på kanten.
Varighed: ca. 1 time
Mød vores frivillige omvisere
Charlotte Hilligsø Andersen
Jens Grud
Helge Gedebjerg
Marie Louise Klitgaard Nielsen
Simon Toftdahl Olesen
Ditte Svendsen
Det
Nordatlantiske
Fyr i
Hanstholm
7730 Hanstholm
Cvr.nr. 37603295
Mobile Pay: 93250
Tlf. +45 9272 7730
marielouise@hanstholmfyr.dk
English