udstillinger
I efteråret 2026 åbner Maskinrummet på Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm for en udstilling med fotografiske værker af Fredrik Clement.
Udstillingens fotografier af landskaber i Thy er ikke 1:1 afbildninger af bestemte lokationer, men i stedet fortolkninger af hvordan det føles at være til stede i naturen. Værkerne undersøger hvordan vi som mennesker oplever et landskab som vi har kendt så længe, at det på én gang forsvinder og fylder alt. På den måde forstyrrer og udfordrer fotografierne vores vante forestillinger om naturen og vores måde at være i naturen på. Udstillingen inviterer os til at genopleve landskabet med vores egen krop og sanser.
Fredrik Clement bor i Thy og arbejder med analogt fotografi og tryk. Hans værker har ofte landskabet og mennesket i landskabet som omdrejningspunkt. Han er optaget af fotografiets metoder, processer og forskellige udtryk.
En gruppeudstilling med fire kunstnere, der arbejder i krydsfeltet mellem natur, teknologi og samtidskunst. Gennem forskellige medier udfolder udstillingen nye perspektiver på menneskets forhold til naturen og den verden, vi er en del af.
For første gang vises værker af fotograf Ole Bo Jensen og hans søn Mads Holm side om side. Udstillingen kredser om deres tætte kunstneriske samarbejde og fælles blik på verden, skabt gennem rejser og arbejde sammen.
Med fokus på sociale fortællinger og nære relationer tegner udstillingen et dobbeltsidet portræt af far og søn – forbundet gennem både kunst og liv.
I sommeren 2026 samles fem markante kunstnere på Det Nordatlantiske Fyr til udstillingen Festen for fiskene. Udstillingen er en hyldest til de legendariske Nordatlantiske Nætter og til fisken som livsgrundlag, symbol og fortælling. Gennem kunst, minder og fortællinger genopstår ånden af fællesskab, nordatlantisk kultur og kreativ overlevelse i udkanten.
En sanselig og ærlig udstilling om sårbarhed som et grundvilkår i det moderne menneskeliv. Gennem maleri, fotografi, tekstil og keramik inviterer Anne Kristine Thøgersen publikum ind i et rum, hvor skrøbelighed og styrke kan eksistere side om side.
Det
Nordatlantiske
Fyr i
Hanstholm
Tårnvej 7
7730 Hanstholm
Cvr.nr. 37603295
Mobile Pay: 93250
Tlf. +45 9272 7730
simon@hanstholmfyr.dk
English




