Oplev forfatter Johanne Mygind i samtale om romanen Giftig, der kobler fortidens miljøkatastrofer med en historie om tavshed, skyld og kærlighed.
I Giftig rejser hovedpersonen Nanna til Vestjylland for at skrive en roman om sin morfar, der ligesom Myginds egen var driftsdirektør på kemifabrikken Cheminova og dermed medansvarlig for en af danmarkshistoriens største miljøskandaler. Arbejdet med familiens fortid udvikler sig til en personlig og moralsk kamp: Kan man skrive sandheden om dem, man elsker, uden selv at blive forgiftet af den?
Mød Johanne Mygind på Biblioteket i Hurup og Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm.
Foto: Malene Mærsk Lippmann
