Hver søndag i sommeren inviterer vi på Fortællinger om Fyret — en guidet historisk tur på og omkring Hanstholm Fyr.
Vi mødes i fyrgården og går sammen på opdagelse i fortællingerne om fyret, menneskene og landskabet omkring Hanstholmknuden. Undervejs hører vi om Hanstholm Fyrs betydning for sejladsen langs vestkysten, om livet på fyret, om naturen, havet og den særlige placering mellem Vesterhavet, Nationalpark Thy og Hanstholm Vildtreservat.
Turen slutter naturligvis med mulighed for at komme op i tårnet og se det hele fra oven.
Tid: Hver søndag fra 28. juni til og med 30. august kl. 11.00–12.00
Sted: Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm
Mødested: Fyrgården
Pris: 50 kr. for voksne / børn og unge under 18 år gratis
(inkluderer adgang til fyrtårn og udstillinger)
Tilmelding: Ikke nødvendig — mød blot op
På udvalgte søndage kan turen kombineres med Lyspunktets sommerlige paella kl. 12.00–13.00. Se https://www.lyspunktethanstholm.dk/ for mere info.
De øvrige søndage kan man naturligvis også nyde frokost eller kaffe hos caféen — og gå på opdagelse i sommerens udstillinger før eller efter turen.
