Papirklip Workshop


Kom og oplev papirklip med den finske kunstner Kaisu Koivisto, og bliv inspireret af hvordan et foto kan transformeres gennem papirklip.  Den centrale ide med workshoppen er at skabe nye former for papirklip, enten på fri hånd, eller ved hjælp af Kaisu Koivistos stencils og mønstre. Magasiner og tidsskrifter danner grundmaterialet i workshoppen. Slutresultatet bliver en overraskelse. Det kan booste kreativiteten og fantasien, når man ser hvordan nye former, billeder og ideer udvikler sig fra det trykte materiale, der bruges som udgangspunkt. Workshoppen handler også om at blive i stand til at transformere de billeder vi omgiver os med i dagligdagen i en leg med billeder, former og farver. 

Workshoppens deltagere kan vælge at skabe papirklip individuelt, eller være med som del af et større værk hvor den enkeltes klip indgår som dele af en helhed. Kaisu Koivisto har lavet instruktionsbøger til papirklip, der kan bruges som inspiration til at starte med.

Kaisu Koivisto henter sin inspiration fra sit dagligdags miljø der hvor hun bor og arbejder.  I sine værker har hun en tværfaglig tilgang, der kombinerer forskellige materialer og metoder til at skabe helheder og installationer med. Hendes  tematiske fokus på hendes kunstneriske praksis er baseret på forestillinger om steder, historier og landskaber, og på de forskellige måder, virkeligheden præsenteres på gennem tilpasninger og stereotyper.