Norge

Wenche Kvalstad

Præsenterer installationen ”Where have all the flowers gone”. En visuel fortælling om kollaps i naturens økosystem. Mange insektarter trues, der hvor menneskelig aktivitet dominerer. Humlebier og bier er afhængige af næring i form af pollen og nektar fra specielle planter, som har en rig blomstring gennem hele sæsonen. Projektet formidler tanker omkring dette i et enkelt visuelt sprog, der forhåbentlig vil bidrage til eftertanke. Peter Plys´ lille bog om visdom har været en kilde til inspiration.

Wenche Kvalstad arbejder som regel med installationer og beskæftiger sig især med klima og genbrugsproblematikker. Hendes installation består af en cykel med kasser fyldt med plantefrø, klar til at køre ud og forgrønne verden. Ligeledes en bamseinstallation med over 100 bamser, både medbragt fra Norge, men også indsamlet blandt lokale børn og voksne i og omkring Hanstholm. Således får børnene deres bamse udstillet på Fyret hen over sommeren, i denne Peter Plys inspirerede installation.

Fotograf: Ildiko Grant