Dørene åbner kl. 19:30
Koncerten starter kl. 20:00
Billetter: https://spillestedetthy.dk/?ytroute=%2Farrangementer%2F56677%2Fria-qvist-m-kor-noget-paa-hjertet-tour%2F
Ria Qvist – Intim koncert med kvindekor og noget på hjertet
Denne gang optræder Ria Qvist i sin kor konstellation – flankeret af et kvindekor på fem stemmer, der sammen med hendes vokal og virtuose guitarspil skaber et nært og stemningsfuldt lydrum.
“Ria Qvist gik ikke bare på scenen – hun skabte et rum”
Sådan beskrev Gaffa Ria Qvist´s optræden til det traditionsrige “Band Battle Skråen”, hvor Ria Qvist demonstrerede sit “Hjem”, sin søgende efter ro, hvor hun, mildest talt atypiskt, indtog scenen bevæbnet med sit kor og akustiske-guitar.
Ria Qvist med Kor
Ria Qvist’s sange er i denne konstellation blevet omarrangeret til at omfavne korstemmerne, som væver sig organisk ind i musikken og tilføjer varme, dybde og et helt særligt samspil. Det er musik med nærvær og ægthed i centrum – en koncert, hvor publikum inviteres ind i et rum med plads til både eftertænksomhed og fællesskab, alt sammen med den gode sang og fortælling i fokus.
Ria Qvist, med det borgerlige navn Maria-Louise Lundqvist, har stået på scenen siden barndommen. Hendes musikalske rejse har blandt andet ført hende forbi Langelandsfestivalen, DR´optrædener, SPOT Festival og pladestudier fra en helt ung alder.
