Onsdag den 20. marts kl. 19.00.
Foredrag ved Thomas Kiørboe
Professor i havøkologi og leder af ’Centre for Ocean Life’ ved Danmarks Tekniske Universitet.
Livet i havet er domineret af mikroskopiske organismer, som lever i en fysisk verden vi ikke kan begribe med vores intuition: de fysiske regler for livets udfoldelse er anderledes end dem vi kender fra vores makroskopiske verden. Dette usynlige liv er imidlertid mangfoldigt, smukt, og fascinerende. Og det er grundlaget for ’højere’ live (alt det vi kan se og spise) og for havets rolle i det globale kulstofregnskab og reguleringen af vores klima.
Ved hjælp af videoklip og animationer vil Thomas vise hvorledes dette liv udfolder sig og løser de Darwinistiske udfordringer som er fælles for alt liv: at æde, overleve, og formere sig. Hvordan sanser mikroorganismer deres omverden, hvordan kommunikerer de, og hvordan finde de et bytte eller en mage i en blind verden? Thomas vil vise hvordan forståelsen af vekselvirkningen mellem organismerne er bestemmende for havets vigtige funktioner.
—
Entré: 50 kr. betales i døren kontant eller via MobilePay. Der vil blive serveret et let traktement.