25.03 -

25.03.2023

I Fyrkomplekset, Redningshuset, Maskinhallen, Bådhuset, Fyrhaven, Dronningestien

Kom til festlig åbning på Nationalpark Thys nye vilde informationshus!

Det gamle Bådshus ved Hanstholm Fyr danner rammen om Nationalpark Thys helt nye udstillings- og madpakkehus – som en Trædesten til Naturen. I Bådshuset kan både små og store gæster gå på opdagelse og lege sig til ny viden om Hanstholm Vildtreservat, krondyr, tranedans, bryozokalk, sjældne planter og Danmarks sidste beredne (og bevæbnede) sherif!

Indvielsen af Nationalpark Thys nye besøgshus finder sted lørdag den 25. marts kl. 15.30. Men gå ikke glip de forskellige aktiviteter ved Hanstholm Fyr fra kl. 14 inden snoren til udstillingen bliver klippet over.

Ved indvielsen kan man høre om afslutningen på trædestensprojektet i Nationalpark Thy, møde frivillige og ansatte fra Nationalpark Thy og Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm, komme på spændende, guidede ture omkring fyret, tage på natureventyr for de yngste, mærke historiens vingesus, lære om naturen, få kaffe, kage, saft, vild is, overvære klipningen af snoren til – og ikke mindst besøge – den nye udstilling i Bådshuset ved fyret!

Indvielsen er åben for alle og kræver kun tilmelding til de guidede ture. (obs. begrænsninger på pladser).

Se programmet for dagen her:
https://nationalparkthy.dk/…/kom-til-festlig-aabning…/

Arrangeret af Nationalpark Thy & Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm