til og med d. 13 april

AL AKTIVITET ER UDSAT PÅ UBESTEMT TID

Som kulturinstitution med offentlig adgang er Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm underlagt regeringens nye tiltag for at begrænse smittespredningen. 

Derfor er Hanstholm Fyr lukket, og udstillinger under Hanstholm Art Space er udskudt på ubestemt tid.

Så snart der er ændring i situationen giver vi besked via vores respektive kommunikationsplatforme.

HANSTHOLM ART SPACE:

Vi arbejder på højtryk for at sikre os, at hele udstillingsprogrammet gennemføres på trods af de ændringer, som coronaspredningen har forårsaget.

Vil du vide mere om vores udstillingsprogram og følge med i hvornår vi går i gang igen, så smid et like efter facebooksiden: 

https://www.facebook.com/HanstholmArtSpace/

 ALLE ANDRE AKTIVITETER:

Aktiviteter på fyret er aflyst indtil efter påske. Vi bestræber os på at komme med en udmelding såsnart vi er bekendt med myndighedernes retningslinjer i midten af april. Ønsker du at kende status for fyrets program, så følg os på facebooksiden: 

https://www.facebook.com/detnordatlantiskefyr/

LEJLIGHEDERNE:

Lejlighederne kan fortsat lejes. Lejlighederne er måske endda et kærkomment og sikkert tilflugtssted.

Vi rengør og afspritter den enkelte lejlighed efter hvert ophold og blokerer for udlejning i minimum 3 dage mellem hver booking således at muligheden for smittespredning elimineres. Book en lejlighed her:  

https://www.airbnb.dk/users/show/260150504

TÅRNET:

For første gang i vores tid som kulturinstitution er vi nødsaget til at lukke tårnet for offentlig adgang. Det gør vi med dyb beklagelse!

Vi kan alle have brug for at komme op i højderne og få perspektiv på verden, men kom endelig tilbage, når verden normaliseres! Vi har brug for jeres kærlighed og støtte til vores allesammens fyrtårn.

OMRÅDET:

Alle toiletter er aflåst for at begrænse smittespredningen.

Det udendørs fyrkompleks er åben for offentligheden. Gå en tur i naturen og nyd solen i fyrhaven, men husk at hold afstand til hinanden (vi ved alle, hvorfor ingen giver hånd eller stopper op for at snakke).