Svampejagt i Thy - Kærlighed til Thy
Svampejagt i Thy - Kærlighed til Thy
Fra den 2. april 2022 til den 29. maj   kl. 11.00-16.00

Kærlighed til Thy

udstillingen af kunstnerparret Sofie Eriksen og Michael Buus

 

Sofie Eriksen er født i Thy i 1970 som datter af kunstmaleren Freddy Eriksen.

Sofie Eriksen har malet siden hun var 6 år gammel, inspireret og oplært af sin far, der allerede tidligt så hendes evner og bakkede hende op i en kunstnerisk karriere.

Sofie Eriksen har i dag Galleri i Vildbjerg ved Herning sammen med sin mand, kunstneren Michael Buus. Hun betegner sig selv som impressionistisk og bevæger sig i maleriet fra de bløde pastelfarver til kraftige varme farver. Dette ses tydeligt i blandt andet hendes billeder med røde valmuer, som med deres kuglerunde knopper er blevet et af hendes kendetegn. Motiverne er som oftest blomster, Thy-landskaber, opstillinger og kvindeportrætter. Udover malerierne laver Sofie Eriksen akvarel- og tuschtegninger samt hendes kendte fade, som hun selv hærder og brænder.

Sofie Eriksen har udstillet flere steder samt udsmykket flere virksomheder, og i 2013 udsmykkede hun en hel by: Snedsted i Thy med gavlmalerier og byportaler i kunstprojektet ‘En by i blomstring’. Projektet lå i forlængelse af hendes fars kunstprojekt ‘En grøn by’ 25 år tidligere.


Michael Buus beskriver selv sin kunst med 4 ord:

FARVER – LEG – HUMOR – KOMMUNIKATION

Michael Buus’ malerier og skulpturer fortæller ofte en historie, illustreret med de lidt skæve ting eller typer i livet, som altid har haft hans interesse.

Michael Buus startede med at male i 2004 og har siden da har flere udsmykningsopgaver i samarbejde med virksomheder; bl.a. Sketchers hovedsæde i Esbjerg. Michael Buus har været udstillet på flere gallerier herhjemme.