Saunakunst, undervandskunst og papirvandskunst på Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm
Den sidste i rækken af Hanstholm Art Space udstillingsrækker åbner med en finsk saunamester, musikværker spillet under vand og et bud på alle årstider på én gang!
fra den 9. september
til den 31. oktober
åben fredag, lørdag
og søndag kl. 11-16
På en finurlig måde går vand elementet igen i tre nye kunstprojekter på denne sidste udstilling i regi af Hanstholm Art Space på Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm. Vi har længe ventet på at den finske sauna kunstner Mari Keski Korsu kunne komme til Danmark og realisere et både utraditionelt og meget inkluderende værk. Hun medbringer simpelthen et saunatelt, specielt syet til Hanstholm, med ovn, møbler og såkaldte ”Whiskers”. Kunstneren præsenterer både den finske saunatradition og går i clinch med lokal natur og planteviden, blandt andet i samarbejde med Philip Hahn fra ”Levested”. Planternes egenskaber afdækkes i kropsbehandlinger i saunaen!
De to øvrige kunstprojekter er fra Danmark: Fotokunstneren Maja Ingerslev viser fotoserien ”Season is Home” hvor papirklip er installeret i naturen og illuderer forskellige årstider i naturen omkring Århus. Blandt andet en rislende bæk og sneklædte landskaber, – af papir!
Hanstholm Fyr havde i august besøg af Morten Poulsen fra Lyd- og video gruppen ”Between Music” og dette kunstprojekt viser nu en ud af syv nye videoer til SPOR festivalen i Århus, med undervandsmusik og drømmende billedscenarier.
Ferniseringen afholdes torsdag d.9.september kl 16-18 og åbningstalen holdes af Emilia Nykjær Isaksson. Kunstformidler ved SMK Thy.
Kurator Signe Højmark udtaler om udstillingen
”Det bliver et flot punktum for programmet Hanstholm Art Space hvor der spilles på alle tangenter i forhold til hvad intentionen med projektet er: at gøre samtidskunsten relevant for almindelige menneske, både gennem kunstoplevelser og værker man kan deltage eller involvere sig i. Her er saunaen et godt eksempel, den er et blivende værk som en gruppe borgere efter udstillingen får overdraget og tager vare på i fremtiden, til glæde for det lokale rekreative liv! Udstillingens titel, ”Encounters”, omfavner ligeledes hele programmets intention med at skabe møder mellem mennesker og natur på mangfoldigvis!”
Det
Nordatlantiske
Fyr i
Hanstholm
Tårnvej 7
7730 Hanstholm
Cvr.nr. 37603295
Mobile Pay: 93250
Tlf. +45 9272 7730
simon@hanstholmfyr.dk
English