
Menneskelig tilstedeværelse
Kæmpefigur popper ud af Redningshuset, mærkelige dyr, landskaber og Peter Plys huserer på fyret!
Det Nordatlantiske Fyr I Hanstholm præsenterer udstillingen Menneskelig tilstedeværelse, med fire kunstnere fra det Nordatlantiske område. Hver især forholder de sig til samspillet mellem mennesker og natur. Vi lever i det nogle kalder den antropocæne tidsalder, dvs. en tid hvor naturen er underlagt mennesket.
Samtidskunstnere forholder sig på forskellige vis til aktuelle diskussioner omkring vores forvaltning af naturen, det natursyn der præger os, og de konsekvenser vores handlinger har. Dette til trods er humor et element, der samler de fire meget forskellige kunstnere, i måden de arbejder med temaerne på. Det kommer der en særdeles farverig og sprudlende udstilling ud af, hvor værkerne kan opleves både udendørs og inde i Hanstholm Fyrs lokaler i perioden 8.juni til 10. august 2019. Udstillingen kan med lige stor glæde opleves af børn som af voksne!
Det
Nordatlantiske
Fyr i
Hanstholm
Tårnvej 7
7730 Hanstholm
Cvr.nr. 37603295
Mobile Pay: 93250
Tlf. +45 25 13 60 64
simon@hanstholmfyr.dk
English